Du er her: Forside > Særligt for dig > Unge > Høreforeningens ungdomslejr 2010

Høreforeningens ungdomslejr 2010

Høreforeningen afholder i 2010 ungdomslejr på Fredericia vandrehjem fra torsdag 12. august (ankomst mellem kl. 17 og 18) til søndag den 15. august (afrejse ca. kl. 13).

Lejren er for unge med nedsat hørelse, tinnitus og meniere (og andre øreproblemer) mellem 18 og 35 år.

Vi er i fuld gang med at planlægge lejren og vil opdatere denne side løbende med flere oplysninger.

Program
Programmet kommer til at veksle mellem oplæg/gruppearbejde, hvor du bliver klogere på dig selv, din hørelse & hvor du kan få hjælp - og fysiske aktiviteter, hvor du bliver udfordret.

Deltagerbetaling
Deltagerprisen er 600,-.
Pengene skal indbetales senest 1. juli 2010. Ved afbud efter 1. juli refunderes kun 400,-.
Pengene skal indbetales på giro: 7 00 20 17. Man kan også betale via homebanking, så er registreringsnummeret: 1199 og kontonummeret: 7 00 20 17. HUSK at oplyse dit navn, samt "ungdomslejr 2010".

Du skal selv betale transporten til og fra Fredericia. Vi udsender nærmere praktisk information, når vi nærmer os lejren.

Praktiske oplysninger
Du skal selv medbringe sengelinned (soveposer må ikke anvendes). Hvis du ønsker at leje sengelinned (60,-) på vandrehjemmet skal du oplyse det ved din tilmelding.

Tilmeldingsfrist
1. juli 2010

Du kan tilmelde dig her.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål om stort eller småt,  er der noget du mangler at få at vide, noget du er usikker på, kan du først komme om fredagen og er usikker på om det er ok, er du på ferie omkring den 1. juli og kan først betale i midten af juli, osv. – SÅ send en mail til Høreforeningens ungdomskonsulent Joan Klindt Johansen: jkj@hoereforeningen.dk, så skal du nok få de oplysninger du har brug for og vi finder sammen ud af noget.

Vi glæder os til nogle udfordrende, sjove & hyggelige dage sammen med jer

Mange hilsner fra planlægningsgruppen:

Høreforeningens ungdomsudvalg & Høreforeningens ungdomskonsulent Joan Klindt Johansen

 

Her kan du se en oversigt over artikler om Høreforeningens ungdomslejre, der har været bragt i 'hørelsen'

”Ud over rampen”
Artiklen handler om UL/ØETA 2009. Den beskriver indholdet af lejren, og gennem interviews fortæller unge om fordelene ved at være på lejr med andre unge med høreapparater.

Hørelsen oktober 2009:
http://brandpunkt.ipapercms.dk/hoerelsen/200908/
Side 31-33


”Mødet med andre var en fantastisk oplevelse”
Artiklen var en slags reklame for dungdomslejren i 2009. Nanna, Stefan og Ninna fortæller om de tidligere års lejre, samt forventningerne til dette års lejr. Derudover hvad man som ung og hørehæmmet for ud af at møde andre med samme handicap.

Hørelsen juni 2009
http://brandpunkt.ipapercms.dk/hoerelsen/200906/
Side 4-5

”Lev livet – og overvind dit hørehandicap”
Reportage fra ungdomslejren i 2008 på Fyn. En del af artiklen handler om Mette Fredsted, der har et stort høretab. Hun fortæller om, hvad hun har formået i sit liv trods begrænsningerne.

Hørelsen oktober 2008
http://brandpunkt.ipapercms.dk/hoerelsen/200808/
Side 20-21

”Hørehæmmede er jo både underlige og gamle”
Artiklen handler om to unge, der har været med på ungdomslejren i 2008. De beskriver deres liv med høretab. Om fordomme (ikke kun fra omverdenen, men også fra en selv) og om hvor meget kontakten med andre unge hørehæmmede betyder.

Hørelsen oktober 2008
http://brandpunkt.ipapercms.dk/hoerelsen/200808/
Side 22-23

Ungdomscamp med fodbold, salsa og få hjælpemidler”
Artiklen er en reportage fra ungdomslejren i 2007, hvor intervieweren har talt med Morten Olsen. Han fortæller om sit eget handicap.

Hørelsen oktober 2007
http://brandpunkt.ipapercms.dk/hoerelsen/200709/
Side 28-29

Handlinger tilknyttet webside
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har fået deres egne hjemmesider.

Se oversigt